Danmarks Underholdningsorkester hylder Shu-bi-dua. Flere koncerter er udsolgt eller med få billetter tilbage! Find billetter HER
”Der findes melodier, man kan høre helt uden radio. De hænger bare i luften. For mange mennesker er Shu-bi-dua selve lyden af Danmark. Deres sange synges rundt om Sankt Hans bålet, i julestuerne og ved festbordene på tværs af generationer. Vi glæder os over at få lov til at skabe en symfonisk klangbund for en stor og broget buket af sange, der er blandt de mest elskede i dansk folkekultur” udtaler John Frandsen, administrerende direktør for Danmarks Underholdningsorkester.
Turnéen samler tre af gruppens originale medlemmer – Michael Hardinger, Jørgen Thorup og Kim Daugaard – og derudover kan publikum glæde sig til at opleve B-Joe Johansen, Flemming Olsen og Rasmus Schwenger, som tilsammen udgør den fulde besætning i Shu-bi-dua 2.0. Sammen med et af Nordens førende symfoniske orkestre, tager de hul på en rejse gennem et katalog, der spænder fra satirisk rock til ørehængende pop.